Antiinflammatorisk kost og Parkinsons
Hvordan kan antiinflammatorisk kost støtte kroppen ved Parkinsons sygdom?
Og hvorfor taler vi i dag så meget om forbindelsen mellem tarm og hjerne?
Hvordan kan dit mikrobiom påvirke resten af kroppen?
Og hvorfor har det betydning ved Parkinsons?
Hvorfor er kendskabet til antiinflammatorisk kost og Parkinsons vigtig at brede ud?
Det er nogle af de spørgsmål, jeg ofte møder i mit arbejde – senest da jeg havde fornøjelsen af at holde oplæg hos Parkinson-klubben i Faxe. Det var en inspirerende eftermiddag med stort engagement, genkendelige problemstillinger og ikke mindst et fælles ønske om at finde konkrete veje til bedre trivsel i hverdagen.
Parkinsons er en kompleks, systemisk tilstand
Parkinsons sygdom bliver traditionelt beskrevet som en neurologisk lidelse, hvor dopaminproducerende nerveceller gradvist går tabt. Men i dag ved vi, at sygdommen er langt mere kompleks.
Den involverer blandt andet:
- kronisk, “stille” inflammation
- oxidativ stress
- ændringer i tarmens funktion
- påvirkning af immunsystemet
Det betyder også, at vi med fordel kan arbejde med flere niveauer – herunder kost og livsstil – som et supplement til den medicinske behandling.
Tarm-hjerne-aksen – en central brik
Et af de mest spændende områder inden for Parkinsons-forskning er tarm-hjerne-aksen.
Tarmen og hjernen er i konstant kommunikation via:
- nervesystemet (bl.a. vagusnerven)
- immunsystemet
- tarmens bakterier (mikrobiomet)
Mange med Parkinsons oplever for eksempel forstoppelse længe før diagnosen stilles. Det har ført til øget fokus på, om nogle af de processer, der påvirker hjernen, faktisk kan have deres udgangspunkt i tarmen.
Det gør tarmen til et vigtigt sted at sætte ind.

Fordøjelsesproblemer kan øge inflammation i kroppen og dermed påvirke de kognitive evner.
Hvad er antiinflammatorisk kost?
Antiinflammatorisk kost er ikke en kur – men en måde at spise på, som understøtter kroppens balance og dæmper kronisk inflammation.
Den tager udgangspunkt i:
- grøntsager og frugt
- fuldkorn og fibre
- fisk og omega-3 fedtsyrer
- bælgfrugter, nødder og frø
- gode fedtstoffer som olivenolie
Og reducerer samtidig:
- ultraforarbejdede fødevarer / fabriksmad
- sukker
- raffinerede kulhydrater
Det er med andre ord en kost, der arbejder med kroppen – ikke imod den.

Grøntsager er et vigtigt element i den antiinflammatoriske kost, som jeg anbefaler ved Parkinsons. Grøntsager er fyldt med fibre, der er madpakken til dit mikrobiom. Til gengæld danner bakterierne kortkædede fedtsyrer (SCFA), der støtter din tarm og dit immunforsvar.
Hvordan påvirker antiinflammatorisk kost kroppen ved Parkinsons?
Fra et funktionelt medicinsk perspektiv ser vi på de underliggende mekanismer:
Mindre inflammation
Kosten kan være med til at dæmpe den kroniske inflammation, som er forbundet med neurodegeneration.
Mindre oxidativ stress
Antioxidanter beskytter nervecellerne mod skader.
Bedre energi i cellerne
Mitokondrierne – cellernes energifabrikker – understøttes af de rette næringsstoffer.
En sundere tarm
Fibre og plantebaseret kost styrker mikrobiomet og dermed kommunikationen mellem tarm og hjerne.
Fordøjelse og forstoppelse
For mange med Parkinsons er fordøjelsen en stor udfordring.
Her kan kosten gøre en reel forskel:
- fibre understøtter tarmbevægelse
- væske er afgørende for effekten
- sunde fedtstoffer hjælper systemet i gang
Ofte handler det ikke om store ændringer – men om at finde en rytme og en tilgang, der fungerer i hverdagen.
Kost og dopamin – en vigtig balance
Kroppen har brug for protein og specifikke næringsstoffer (fx C- og B-vitaminer) for at danne dopamin.
Samtidig er der en vigtig nuance:
Protein kan påvirke optagelsen af medicin som levodopa.
Det betyder, at timing og fordeling af måltider kan have betydning – noget der ofte kræver individuel tilpasning.
Funktionel medicin – et helhedssyn
I funktionel medicin arbejder vi med at forstå, hvad der driver ubalance i kroppen.
Ved Parkinsons kan det blandt andet være:
- inflammation
- tarmdysfunktion
- blodsukkerudsving
- mangel på specifikke næringsstoffer
Målet er ikke at erstatte den medicinske behandling, men at supplere den og skabe bedre betingelser for kroppen som helhed.
Små skridt – stor effekt
En af de vigtigste erfaringer – også fra mit oplæg i Faxe – er, at det ikke handler om at gøre alt perfekt.
Det handler om at starte et sted.
Eksempler kan være:
- at drikke mere vand
- at tilføje flere grøntsager til måltiderne
- at vælge bedre fedtstoffer
- at spise fisk et par gange om ugen
- at skabe mere regelmæssighed i måltiderne
Små ændringer kan over tid gøre en mærkbar forskel.

Gode fedtstoffer er vigtige til at understøtte kroppens funktioner og ikke mindst nervecellens funktion. Spis gerne både omega-3 fedtsyrer og mono-umættede fedtsyrer, som alle indgår i den antiinflammatoriske kost.
Foredrag om Parkinsons og kost
Jeg havde for nylig fornøjelsen af at besøge Parkinson-klubben i Faxe – tak for en varm modtagelse og gode samtaler.
Jeg holder løbende foredrag om:
- antiinflammatorisk kost
- tarm-hjerne-aksen
- funktionel medicin ved Parkinsons
Ønsker du et oplæg til en forening, patientgruppe eller fagligt netværk, er du meget velkommen til at kontakte mig.
Afsluttende refleksion
Vi kan ikke nødvendigvis styre udviklingen af Parkinsons sygdom.
Men vi kan i højere grad, end vi tidligere har troet, påvirke det miljø, kroppen arbejder i.
Og her spiller kosten en vigtig rolle.
Ikke som en mirakelkur –
men som et dagligt redskab til at støtte kroppen bedst muligt.
Så jeg håber du har fået en bedre indsigt i hvorfor antiinflammatorisk kost og Parkinsons er et godt match.
Kontakt
Vil du høre mere om antiinflammatorisk kost og Parkinsons, eller booke et foredrag?
👉 Kontakt Pernille via e-mail: hej@pernillehoeegh.dk eller ring på tlf 6019 7722
Fredag den 20. marts 2026
Kærlig Hilsen Pernille Høegh
Uddannet Humanbiolog, Ernæringsterapeut & Functional Medicine Practitioner

Functional Medicine Practitioner Pernille Høegh med eksempler på antiinflammatorisk kost (frugt, bær, grøn salat og mandler), der anbefales ved Parkinsons.
Referencer
-
Bazinet, R.P. & Layé, S. (2014). Polyunsaturated fatty acids and their metabolites in brain function and disease. Nature Reviews Neuroscience
-
Braak, H. et al. (2003). Staging of brain pathology related to sporadic Parkinson’s disease. Neurobiology of Aging
-
Dalile, B. et al. (2019). The role of short-chain fatty acids in microbiota–gut–brain communication. Nature Reviews Gastroenterology & Hepatology
-
Kalia, L.V. & Lang, A.E. (2015). Parkinson’s disease. The Lancet
-
Klingelhoefer, L. & Reichmann, H. (2015). Pathogenesis of Parkinson disease. The Lancet Neurology
-
Maraki, M.I. et al. (2019). Mediterranean diet adherence and risk of Parkinson disease. Movement Disorders
- Yin, W. et al. (2021). Dietary patterns and Parkinson’s disease. Frontiers in Aging Neuroscience