Ny uddannelse baseret på Funktionel Medicin
Bliv kostvejleder i antiinflammatorisk kost
En ny, fagligt funderet uddannelse i Danmark for dig, der vil arbejde professionelt med kost og sundhed – med afsæt i funktionel medicin fra IFM i USA.
Lær at vejlede klienter med en evidensbaseret tilgang
Kombinér kostvejledning med funktionel medicin
Så de mindsker deres symptomer, bedrer deres livskvalitet og helbred
Ny uddannelse baseret på Funktionel Medicin
Bliv kostvejleder i antiinflammatorisk kost
En ny, fagligt funderet uddannelse i Danmark for dig, der vil arbejde professionelt med kost og sundhed – med afsæt i funktionel medicin fra IFM i USA.
Lær at vejlede klienter med en evidensbaseret tilgang
Kombinér kostvejledning med funktionel medicin
Så de mindsker deres symptomer, bedrer deres livskvalitet og helbred
Uddannelsen er for dig, der:
Er behandler i sundhedsvæsenet
Måske er du sygeplejerske, jordmoder, fysioterapeut, kiropraktor, osteopat, ergoterapeut, diætist, sundhedskonsulent, som allerede arbejder med borgere, som døjer med inflammatoriske tilstande, såsom smerter, forhøjet blodtryk, kolesterol, diabetes, KOL eller overvægt. Du vil gerne kunne sætte lidt mere målrettet ind ved at vide mere om inflammation i kroppen og hvordan du gennem kosten kan påvirke denne.
Er alternativ behandler eller på vej til det!
Måske er du kropsterapeut, kraniosakral terapeut, zoneterapeut, massør, akupunktør, kinesiolog, homøopat, kostvejleder, personlig træner, biopat mm.. Til dagligt hjælper du klienter med inflammatoriske tilstande gennem dit fag, men mangler kompetencer til at kunne snakke antiinflammatorisk kost i relation til deres symptomer og sygdomme.
Som privatperson
Ønsker at være “herre i eget hus”. Du er træt af ikke at forstå dine egne symptomer eller inflammatoriske sygdom og ønsker at få den dybere viden, så du bedre forstår de signaler din krop sender. Du får redskaber til hvilken kost, der vil gavne lige præcis dig og du har mulighed for at gå hele rejsen sammen med os andre, mens du uddanner dig. Det kan også være at du ønsker uddannelsen for at kunne hjælpe et familie medlem.
Fælles for jer alle er, at
Du ønsker at hjælpe dine borgere / klienter /familie med den antiinflammatoriske kost i relation til de symptomer og sygdomme, som den enkelte kommer med.
Du mangler viden omkring sammenhængen mellem en velfungerende fordøjelse og immunforsvaret. Du kender heller ikke til koblingen mellem nervesystemet og hormoner i kroppen.
Du ønsker at lære den helhedsorienteret tilgang til kroppen gennem Funktionel Medicin, der som noget helt unikt lærer dig at tænke på tværs af organsystemer.
Du ved allerede en del om kost og ernæring, men du mangler kompetencer til at integrere din viden i dit professionelle virke.
Årsagen til inflammation og sygdom
Med andre ord: Vi spørger ikke kun “Hvad fejler du?” — men “Hvorfor opstod det, og hvordan genopretter vi balancen?”
Uddannelsen består af 10 moduler:
10 moduler, der klæder dig på til at kunne vejlede andre i den antiinflammatoriske kost. Samtidig med en personlig tilgang, så du gør en reel forskel for hver en klient / borger du møder. Slut med “one size fits all”! I stedet tilpasser du kosten til den enkeltes hverdag, fysiologi, ressourcer og smagspræferener.
Er du klar til rejsen mod mere viden, flere værktøjer og den funktionelle tilgang, der giver så meget mere mening for den enkelte person?

Immunforsvaret og inflammation
Introduktion til uddannelsen og funktionel medicin.
Immunsystemets opbygning og funktion.
Inflammation og årsager hertil.
Antiinflammatoriske fødevarer og urter.

Energi og omsætning
Dannelse af energi på celleniveau, mitokondrier.
Makronæringsstoffer: kulhydrat, protein og fedt.
Vitaminer og mineraler i energiomsætning.
Brug af urintest til mineral, vitamin status samt forståelse af energiomsætning.

Fordøjelse og optag
Mave-tarm systemets opbygning og funktion.
Støttende fødevarer og urter til fordøjelsen.
Mikrobiomet og dets sammensætning.
Brug af afføringstest til indblik i dit mikrobiom og fordøjelse.

Hormoner og afgiftning
Kønshormoner & stofskifte hormoner.
Samspil med blodsukker, hormoner og immunforsvar.
Afgiftning og kemiske stoffer. Leverens funktion.
Tolkning af blodprøver og test af hormoner.

Vi går i køkkenet
Vi arbejder med den antiinflammatoriske kost i køkkenet.
Du får tips og tricks, der gør det nemmere at lave egen mad med smag og urter, der styrker kroppen indefra.

Nervesystemet og stress
Stress og HPA-aksen. Nerver og signalstoffer.
Sammenspil mellem nervesystemet og immunforsvaret.
Symptomer og sygdomme relateret til hjernen og nervesystemet.
Vigtige fødevarer og nerveregulerende aktiviteter.

Motion og muskler
Motion, bevægelse og immunforsvar.
Motions antiinflammatoriske effekt.
Symptomer og sygdom: Knogleskørhed, ALS, Fibromyalgi.

Gigt, hud og relationer
Knogler, led, sener og immunforsvaret.
Din indre grænse kontra din ydre. Relationsarbejde.
Symptomer og sygdom: Frossen skulder, leddegigt, gigt, Mb Bectherew, psoriasis, akne, udslæt, rosacea, nældefeber, knoglekørhed.

Søvn og de autoimmune sygdomme
Søvns betydning for din hjerne, dit immunforsvar og helbred.
Døgnrytmens påvirkning og mad.
Hvile, restitution og immunsystem.
Autoimmune sygdomme: Sjøgrens, alopecia, vitiligo, lupus, Lichen Sclerosus mm.

Opgave og afslutning
Du fremfører din egen valgte opgave.
Vi slutter af med en dejlig middag.
10 moduler, der klæder dig på til at kunne vejlede andre i den antiinflammatoriske kost. Samtidig med en personlig tilgang, så du gør en reel forskel for hver en klient / borger du møder. Slut med “one size fits all”! I stedet tilpasser du kosten til den enkeltes hverdag, fysiologi, ressourcer og smagspræferencer.
Er du klar til rejsen mod mere viden, flere værktøjer og den funktionelle tilgang, der giver så meget mere mening for den enkelte klient / borger?
For første gang i Danmark tilbydes en uddannelse indenfor antiinflammatorisk kost med udgangspunkt i Funktionel Medicin
Du bliver i stand til at give dine klienter:
En individuel handleplan, som er målrettet deres problematikker
En forståelse for deres symptomer, helt ned på biokemisk niveau med hjælp af test
En forståelse for deres funktionelle ubalancer på tværs af organer og almen forståelse af kroppen
Så de fx kan mindske smerter, stive led, blodtryk, blodsukker og bedre hukommelsen. Så med andre ord: slippe af med, hvad der nu end driller dem fysisk i hverdagen
En selvkærlig tilgang til maden og deres krop, og dermed slippes en masse indre stress og uro omkring det at spise
Vi bruger de nyeste test indenfor funktionel medicin, som kan give et indblik i fordøjelsen, energiomsætning, mikrobiomet og genetiske variationer
Mit navn er Pernille Høegh, og det er mig, der underviser dig gennem de 10 moduler
Min største passion er at undervise og formidle svær viden på en let og tilgængelig måde, så du også kan få glæde af den nyeste viden indenfor kost og ernæring. Og dermed bringe den vigtige viden ud til glæde for endnu flere.
Jeg har igennem de sidste 11 år undervist i:
– Antiinflammatorisk kost på kursusforløb i Faxe
– 300 timers anatomi, fysiologi og sygdomslære uddannelse til alternative behandler, på sygeplejerske niveau, på AFS skolen. Og siden 2020 været skoleleder på denne.
– Undervist i fordøjelsen og immunsystemet på uddannelsen til Ernæringsterapeut DET samt ADHD sundhedsuddannelsen hos Karen Nørby.
Samt afholdt adskillige foredrag om kost og ernæring i relation til sygdom / symptomer.
Du kan læse mere om min uddannelse under OM.
I 2019 skrev jeg bogen “Boost din sundhed med antiinflammatorisk kost” hos forlaget Muusmann.
🌿 Antiinflammatorisk kost
– nøglen til din krops balance!
Ved du, at den mad, du spiser, hver dag kan tænde eller slukke for inflammation i din krop?
I funktionel medicin arbejder vi med kroppen som en helhed – og ser kosten som et af de stærkeste værktøjer til at støtte kroppens biokemi. Når du spiser antiinflammatorisk, hjælper du med at regulere immunforsvaret, støtte tarmens sundhed, stabilisere blodsukkeret og mindske kronisk inflammation – som ofte er roden til træthed, smerter, hormonelle ubalancer og livsstilssygdomme.
Antiinflammatorisk kost handler ikke om forbud, men om at fylde kroppen med mad, der nærer og styrker – farverige grøntsager, sunde fedtstoffer, rene proteinkilder og masser af fibre.
Som underviser i funktionel medicin ser jeg gang på gang, hvor stor en forskel det gør – både fysisk og mentalt – når vi begynder at spise med kroppen i stedet for imod den.
Vil du vide mere om, hvordan kosten påvirker din biokemi og hvordan du og dine klienter kommer i gang?
Det er præcist det, jeg lærer dig på uddannelsen her
“Når mad bliver til medicin”
Kronisk sygdom
Når immunforsvaret kæmper videre uden at stoppe!
Langt de fleste kroniske sygdomme har én fællesnævner: inflammation. Når kroppens immunforsvar er i ubalance, kan der opstå en vedvarende lavgradig inflammation, som over tid belaster væv, organer og hormonelle processer. Denne form for kronisk, stille inflammation er ikke nødvendigvis noget, man mærker direkte – men den kan være en central drivkraft bag udviklingen og vedligeholdelsen af mange sygdomstilstande.
Kroniske sygdomme med en inflammatorisk komponent omfatter blandt andet hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes, overvægt og metabolisk syndrom, autoimmune sygdomme som leddegigt og Hashimotos, inflammatoriske tarmsygdomme, neurologiske lidelser som Alzheimers samt hudsygdomme som psoriasis og eksem. Forskningen viser i stigende grad, at kosten spiller en afgørende rolle for inflammationsniveauet i kroppen – og at en målrettet antiinflammatorisk tilgang kan være en effektiv støtte i både forebyggelse og behandling.
Inflammation er kroppens naturlige forsvarsmekanisme:
Men når den bliver kronisk, kan den skade i stedet for at beskytte.
Inflammation udvikler sig ofte i det skjulte og kan påvirke alt fra energi og fordøjelse til hormoner og immunforsvar.
Funktionel Medicin:
– en holistisk tilgang til krop og sygdom
Funktionel medicin er en helhedsorienteret tilgang til sundhed, der fokuserer på at finde og behandle de underliggende årsager til sygdom frem for blot at dæmpe symptomer. I stedet for at se kroppen som adskilte systemer, betragter funktionel medicin kroppen som ét samlet, dynamisk netværk, hvor kost, livsstil, miljø, genetik og mentale faktorer spiller tæt sammen.
Med andre ord: Vi spørger ikke kun “Hvad fejler du?” — men “Hvorfor opstod det, og hvordan genopretter vi balancen?”
Grundprincipper i funktionel medicin
- Individuel tilgang: Hver krop er unik. Funktionel medicin tilpasses den enkelte frem for standardløsninger.
- Helhedsorienteret forståelse: Fysiske, mentale og miljømæssige faktorer ses som gensidigt påvirkende.
- Fokus på årsager frem for symptomer: Målet er at adressere de biologiske processer, der ligger bag inflammation, ubalancer og sygdom.
- Evidensbaseret praksis: Funktionel medicin bruger moderne forskning, biokemi og ernæringsvidenskab til at guide behandlingen.
Hvorfor spiller antiinflammatorisk kost en så stor rolle?
Kronisk inflammation er en af de hyppigste årsager til træthed, hormonelle ubalancer, fordøjelsesproblemer, vægtstigning og livsstilssygdomme. En målrettet antiinflammatorisk kost kan:
- reducere inflammationsniveauer
- styrke immunforsvaret
- forbedre fordøjelsen
- øge energien
- skabe en sundere, mere stabil balance i kroppen
I funktionel medicin er mad derfor ikke kun brændstof – det er et af de mest effektive redskaber til at genoprette sundhed.
Funktionel medicin på denne uddannelse
På denne uddannelse kombineres principperne fra funktionel medicin med praktiske redskaber inden for antiinflammatorisk kost. Det betyder, at du lærer:
- hvordan du forstår kroppens signaler
- hvordan kost og livsstil påvirker de biologiske processer
- hvordan du arbejder med reelle årsager, ikke symptombehandling
- hvordan du guider andre mod mere vitalitet, overskud og sundhed
- hvordan du bruger forskning og praksis hånd i hånd
For at give det bedste læringsmiljø bygger uddannelsen på 5 søjler:
- Teoretisk viden og implementering af denne
- Klient historier og opgaver, der arbejdes med i grupper
- Udarbejdelse af protokoller / handouts til brug i klinikken
- Laboratorie test og deres anvendelse
- Månedlige opgaver, enten praktiske eller skriftlige
På hver enkelt modul kommer vi igennem alle 5 søjler. Dette kombineret med al den viden jeg har tilegnet mig som ernæringsterapeut omkring madens betydning og indflydelse på krop, stress, vægt, søvn, humør og energi.
Autoimmun sygdom
Når immunforsvaret bekæmper egne celler!
Måske kender du følelsen af at kroppen ikke helt spiller med – at energien svinger, eller at du kæmper med symptomer, der kan være svære at forstå. For mange viser det sig, at forklaringen ligger i en autoimmun proces. Og faktisk er det langt mere udbredt, end man skulle tro.
Triade teorien:
Triade-teorien siger, at tre faktorer skal være til stede, før en autoimmun sygdom kan udvikle sig:
Utæt tarm (“leaky gut”) – når tarmslimhinden ikke længere er helt tæt, kan små molekyler slippe ud og aktivere immunforsvaret 🦸♀️ på en uhensigtsmæssig måde
Uddannelsen bygger på 3 platforme, der er med til at sikre den bedste læring
Fysisk undervisning samt lækker antiinflammatorisk kost
Vi mødes én gang om måneden til fysisk fremmøde undervisning. Der giver det bedste læringsmiljø.
2 bøger: “Boost din sundhed med antiinflammatorisk kost” af Pernille (Høegh) Kruse & “Mad til hjerne – trin for trin” af Karen Nørby
Lækre, velsmagende opskrifter med fokus på antiinflammatorisk kost – Der vil både være animalske (A) og plantebaserede opskrifter (PB)
En mappe med slides, klient historier, handouts og opgaver fra modulets undervisning
Varm grød, vaffel, bolle eller smoothie til at starte dagen på. Lækker nærende frokost og en afsluttende snack til køreturen. Fri adgang til te, kaffe, frugt og vand i løbet af dagen
Et fortroligt og professionelt fællesskab
Når du er med på uddannelsen, er det ikke kun med fokus på dine klienter / familie, du gerne vil hjælpe. For at kunne være en god støtte, skal du også på din egen rejse.
En rejse ud i nye madvaner, nye smage, nye fødevarer og det kan være svært.
Vi ved fra utallige undersøgelser, at det sociale element har stor betydning for at intergrere ny viden og handle på det. Og derfor bruger vi denne gruppe dynamik til at støtte dig på din egen rejse, som du kan bruge, når du skal støtte dine egne klienter / familie til at gå nye veje.
Derfor mødes vi udenfor udervisningen i en lukket Facebook gruppe samt på Livekald via zoom én gang om måneden.
Du får små beskeder (e-mails) 1 gang om ugen, hvor jeg minder om den viden du har fået på det sidste modul og hvordan du kan bruge det. Det er mine små profesionelle puf til dig i hverdagen.
Du har adgang til vores lukkede Facebook gruppe, hvor vi diskuterer mad, viden og udveksler erfaringer.
Vi mødes over Zoom én gang om måneden til en samling på 1 time.
På livekaldene går jeg i dybden med problematikker omkring mad, psyke og vaner:
- Hvad og hvornår spiser du?
- Hvad bruger du maden til?
- Hvordan øges bevidstheden omkring den mad du spiser?
- Hvordan tackler du din familie og venners holdning til mad undervejs på uddannelsen?
- Hvordan ser du dig selv i forhold til mad?
- Har du en sukkerdjævel og eller en helligfrans siddende på dine skuldre og er der en dialog?
Det er også her du har mulighed for at stille spørgsmål til den teoretiske viden eller få hjælp til nogle af dine udfordringer.
Livekaldene ligger en torsdag aften (kl. 17-18) og optages. Du kan gense livekaldet, hvis du ikke har mulighed for at være til stede på selve kaldet.
Et livekald er en form for møde, hvor vi kan se hinanden vha. en pc og internettet. Jeg styrer mødet og tager et emne op. Du kan så lytte og stille spørgsmål direkte med mig.
Et online univers med materiale og opskrifter
Diverse slides og handouts ligger tilgængeligt online, så du selv kan downloade og bruge dem i din klinik eller i dit hjem.
Opskrifter kan også deles online med hinanden, så i får samlet en del lækre opskrifter sammen.
Lydfiler fra undervisningen samt Live kald vil være tilgængelige til download i 14 dage, hvorefter de slettes.
Lydfiler med en kort åndedrætsøvelse, praksis eller kropsafspænding, som du kan lytte til derhjemme eller på din gåtur.
Det siger kursister og studerende om min måde at undervise på:
“Pernille formår at gøre selv den mindste biokemiske reaktion interessant og forståelig. Hun brænder for sin formidling og der var ingen “dumme spørgsmål”, tværtimod, så tog hun sig altid tid til at forklare indtil budskabet kom på plads.
Samtidig evner Pernille at skabe et rum, hvor der er plads til at vi er forskellige og hvor der altid er en nysgerrighed omkring tilgangen til både kost og teorien.
Her er ingen “quick fixes” eller “one size fits all” løsninger, men derimod en ydmyg tilgang til den enkelte klient. Vi har alle vores historie og erfaring med, som er det bærende element i rådgivningen.”
“Pernille har hjulpet mig til at blive smertefri og tabe mig. Virkelig et fantastisk kursus i antiinflammatorisk kost.”
“Engagerede undervisere, struktureret og professionel tilgang til stoffet. Tak Pernille!”
“Fysisk fremmøde med direkte dialog fremmer forståelsen, og hjælper mig til en bedre forståelse af emnet og sammenhænge til resten af kroppen”
”Pernille og Christina er dygtige formidlere, der leverer klasseundervisning på et højt niveau med god interaktion med de studerende”
”Efter 8 uger på antiinflammatorisk kost er trætheden næsten væk. Kæmpe lettelse ikke at have ondt i maven og hvoedpine dagligt. Det er som at få et nyt liv“
Alt dette får du:

Undervisning på 10 moduler á 8 timer, inklusiv gæsteundervisning af Karen Nørby og M. H.

Printet kursusmateriale, inklusiv slides

2 fagbøger og handouts til brug til dine klienter

Lydfiler af undervisningen, til senere brug

Kostplaner og 100-vis af lækre velsmagende opskrifter

Et fortroligt og lukket fællesskab, hvor vi støtter hiananden og skaber et godt læringsmiljø

Mulighed for en individuel 1:1 konsultation
Datoer for undervisning:
Al undervisning foregår fredage kl. 9-17 på følgende datoer:
Fredag d. 28. august 2026
Fredag d. 25. september
Fredag d. 23. oktober
Fredag d. 27. november
Fredag d. 15. januar 2027
Fredag d. 12. februar
Fredag d. 19. marts
Fredag d. 16. april
Fredag d. 14. maj
Fredag d. 11. juni
Bliver du syg eller er der en enkelt undervisning du ikke kan deltage i, så er det muligt at lytte til en lydfil og se slides efterfølgende.
Uddannelsen koster 25.000:
Du kan betale på 3 måder:
- Betal hele beløbet på én gang og spar 2000 kr. Din pris bliver 23.000 kr.
- Betal den første ydelse på 5000 kr. og resten i 8 rater á 2500 kr.
- Hvis du har udfordringer med betaling, kan vi finde en individuel løsning, der passer dit budget. Skriv til Pernille på hej@pernillehoeegh.dk
De otte rater falder hver måned efter start på uddannelsen.
Der er kun plads til 14 studerende, så der er tid til den enkelte. Du har sikret dig din plads når du har betalt det fulde beløb, depositum eller lavet en skriftlig aftale.
Ønsker du at bruge Elektronisk Faktura (EAN), så send en email til Pernille Høegh, hvor det fremgår hvem fakturaen skal stiles til og EAN nummer.
Test anbefales
Det anbefales at få lavet to private helbredstest i løbet af uddannelsen, som bruges indenfor Funktionel Medicin. De enkelte test kan fx kortlægge vitamin, mineral status, energiomsætning, hormon status, mikrobiom status eller din genetik. De enkelte test ligger mellem 3-5000 kr. Du skal selv købe og betale disse test gennem Nordic Laboratories i løbet af din uddannelse. Du får råd, undervisning og vejledning omkring brugen af disse test.
Bruttolønsordning
Bruttolønsordningen giver din arbejdsplan mulighed for at betale din uddannelse via bruttoløn. Tal med din arbejdsgiver eller søg information hos SKAT.
Refusion
Hvis du undervejs fortryder din deltagelse, kan du til en hver tid stoppe. Men det er ikke muligt at få refunderet den første ydelse eller allerede betalte rater. Du kan afmelde din plads op til 1 måned før kursusstart, da pålægges et gebyr på 15% af kursusprisen. Ved mindre end 1 måned til kursusstart pålægges et gebyr på 50% af kursusprisen. Pladsen kan omkostningsfrit overdrages til en anden person op til 7 dage før kursusstart. Hvis du er nød til at stoppe undervejs i uddannelsen er du velkommen året efter på de manglende moduler.
Alt det praktiske om uddannelsen
Kursusstart, tider, mad og adresse
Hold 1 starter fredag den 28. august 2026
Al undervisning foregår fredage kl. 9-17 på Faxe Sundhedscenter: Præstøvej 78, 4640 Faxe
Der serveres en lækker antiinflammatorisk frokost samt snacks og te.
Der er mulighed for overnatning på Faxe vandrehjem eller omkringliggende B&B.
Eksamensopgave
Under uddannelsen har du mulighed for at skrive en opgave, som du kan bruge senere. Det kan fx være en opgave om antiinflammatorisk kost i relation til en bestemt sygdom. Eller det kan være en samling af opskrifter, som tilgodeser bestemte behov. En ny kostpolitik på din arbejdsplads eller bosted. Eller et 3. emne du finder interessant.
Det med at kunne fordybe sig i et område er med til at skabe interesseområder i dit senere virke, som kan være en stor hjælp for at komme igang med vejledning indenfor den antiinflammatoriske kost.
Din arbejdsindsats
Du skal deltage på alle 10 moduler, husk du kan deltage hjemmefra ved sygdom / anden afbud. Der vil være omkring 4 timers forberedelse mellem hvert modul. Det kan være et kompendie der skal læses, opgaver der skal løses eller et kapitel i en bog.
De sidste 4 måneder bruges lidt ekstra tid på opgaveskrivning, efter eget valg.
Ferie eller sygdom
Er du forhindret i at deltage, så vil der være en lydfil tilgængeligt efterfølgende, som du kan lytte til, mens du gennemgår slides. Derudover har du selvfølgelig mulighed for at genhøre dele af undervisningen, hvis du har brug for det.
Teknik
Kurset kræver, at du har en pc, for at kunne skrive din opgave og tilgå materiale, der ligger online. Dernæst en brugbar internetforbindelse, hvis du er syg og følger med online.
Det vil være gavnligt med en Facebook (FB) konto, da vi der har vores lukkede gruppe liggende. Det er ikke et krav at være på FB, da uddannelsen godt kan tages uden FB gruppen.
Du har adgang til kurset (al online materiale) og den lukkede FB-gruppe i 13 måneder, så du kan nå at hente al materiale ned tilslut.
Ekstra spørgsmål
Du er velkommen til at sende mig en e-mail på hej@pernillehoeegh.dk , hvis du har specifikke spørgsmål. Eller at kontakte mig på 6019 7722 , så kan vi tage en snak om uddannelsen. Jeg ønsker at det skal være det rette match for dig.