Okay – det er måske lidt nørdet – men det kan jeg godt li’ – og faktisk er butyrat / smørsyre uhyre vigtig for vores fordøjelse. Det kommer sig af, at jeg faldt over en artikel om smørsyre i Magasinet Sundhed med overskriften “Fibersund uden fibre” af Karin Svennevig Hyldig. Straks vækkes min nysgerrighed, for sandt at sige, så er jeg ikke vild med tilsætningsstoffer i vores fødevarer, jeg foretrækker “the real thing”.
Hele baggrunden og relevansen for at studere butyrat / smørsyre er, at denne er med til at holde vores tarm sund (mindsker betændelse / inflammation i tarmen). Og mere end det – studier viser også, at den kan mindske risikoen for udvikling af diabetes og visse kræftformer.
Når vi spiser fiberrig mad med de komplekse kulhydratindhold, er vi ikke selv i stand til at nedbryde disse. Vi har ikke de rigtige enzymer og derfor transporteres disse fibre videre ufordøjet i vores fordøjelsessystem til tyktarmen. Der lever størstedelen af vores mikroorganismer (bakterier mm.). Disse er i stand til at nedbryde fibrene til kortkædede fedtsyrer (SCFA), hvoraf en af disse hedder smørsyre.
Hvad gør smørsyren?
Studier har vist, at smørsyre bl.a.:
- Sænker mængden af glukose i blodet (blodsukkeret)
- Øger insulin følsomheden
- Hæmmer inflammation
- Øger GLP-1 (Glucagon like peptide-1) sekretionen, ligesom klorofyl hør!
- Hæmmer celledeling i tarmen og øger apoptose (celledød)
Alt sammen har det en gavnlig effekt på type 2 diabetes og visse former for tarmkræft.
Spis fibre
Jamen, så skal vi vel bare spise mad med fibre i – ja det er hele pointen! Men en undersøgelser fra DTU viser i midlertidigt, at danskere kun spiser 20 gram fibre pr. dag og ikke de anbefalede 30 gram fibre dagligt. Derfor er der umiddelbart grundlag for at forske i at koble smørsyre til stivelsen i bl.a. kartofler og majs, således, at vi ved at indtage ”gængse” fødevarer kommer op på de gunstige 30 gram fibre om dagen. Det vil sige ”Fibersund uden fibre”, som artiklen kalder det.
På mine kurser “Boost din sundhed med antiinflammatorisk kost” har vi fokus på at spise masser af fibre. Der er både et 12-ugers fysisk fremmøde kursus i Faxe og et 16-ugers online kursus.
Jeg synes imidlertidig, at vi skal blive ved med at fokusere på at spise fuldkornsbrød i stedet for hvidt mel, brune/sorte ris i stedet for hvide ris. Og i det hele taget øge vores indtagelse af grøntsager. Grøntsager har en høj næringsværdi i form af vitaminer og mineraler per ”energiindtag” i forhold til raffinerede produkter (fastfood mm). Jeg går ikke ind for, at vi skal øge vores indtag af kartofler og majs, som har et meget højt indhold af stivelse og dermed har en stor uhensigtsmæssig påvirkning af vores blodsukker.
Hvad gør jeg så!
Derfor foreslår jeg altid, at halvdelen af ens tallerken består af grøntsager (inkl. frugt), morgen, middag og aften! Og når du spiser korn, så gå efter de hele korn (fuldkorn).
Spiser du en del af dit protein, som bælgfrugter, så er du dobbelt op på sundhed. Bælgfrugter giver både masser af fibre og protein på én gang. Bælgfrugter dækker over bønner, linser og ærter.

De ”tre musketerer” inden for gavnlige kortkædede fedtsyrer (short chain fatty acids; SCFA), dannet af mikroorganismer i tarmen, er smørsyre (n-butansyre; butyric acid; BTA), propionsyre (propionic acid) og eddikesyre (acetic acid). De udgør 90-95% af den samlede mængde SCFA i tarmen. Saltet af smørsyre hedder butyrat.
Vi du gerne vide meget mere om de kortkædede fedtsyrer i relation til kosten og helbreddet, så spring på min nye 80 timers uddannelse. Uddannelsen i antiinflammatorisk kost og funktionel medicin løber over 10 fredage. Uddannelsen er til dig der er nysgerrig på kroppen eller allerede har en sundhedsfaglig uddannelse. Men måske mangler du en dybere viden om kost i relation til de kroniske sygdomme med udgangspunkt i Funktionel Medicin.
Den kemiske struktur på eddikesyre, propionsyre og smørsyre er angivet her ved siden af:

Molecules of carboxylic acid: formic acid, acetic acid, propionic acid, valeric acid, hexanoic acid
Foto Copyright: nadjagellermann / 123RF Stock Photo
Vil du gerne lære at spise mere grønt, så hop med på den næste MAD WORKSHOP. Her mødes vi og laver lækker velsmagende mad med sæsonens grønt samt tilfører bælgfrugter, så det smager og mætter. Du kommer hjem med munden fuld af smage og 12 nye opskrifter.
Kandidat i Humanbiologi, Ernæringsterapeut & Functionel Medicine Practitioner
Kilder
- Donohoe et al., 2014; ” A gnotobiotic mouse model demonstrates that dietary fiber protects against colorectal tumorigenesis in a microbiota- and butyrate-dependent manner” Cancer Discov 4(12): 1387-97.
- Hyldig, KS: “Fibersund uden fibre” i Magasinet Sundhed, Jan 2015.
- Nielsen et al., 2014; ”Diets high in resistent starch and arabinoxylan modulate digestion processes and SCFA pool size in the large intestine and faecal microbial composition in pigs” Br J Nutr 112(11): 1837-49.
- Puddu et al., 2014; ”Evidence for the Gut Microbiota Short-Chain Fatty Acids as Key Pathophysiological Molecules Improving Diabetes” Mediators Inflamm ahead of epub, Aug 17, 2014.