En dags retreat med Funktionel medicin og MediYoga – holistisk livsstil – en dag for hele dig.
Kirsebærgården danner rammen midt i den smukke natur i Odsherred. Med højt til loftet i yogasalen, kig til haven, teoretisk viden om fordøjelsen og lækker mad til sanserne, får du alt det bedste fra 3 verdener: MediYoga, Funktionel Medicine og naturen.
Nyd en vinterdag i Odsherred – midt i naturen på denne en dags retreat.
Her i starten af det nye år er det oplagt at refreshe dig selv – både kostmæssigt og mentalt. Vi giver dig en dag med fokus på:
Funktionel medicin/kost
Hvordan får du næret dig selv bedst muligt og fyldt på med gode vitaminer, mineraler og planteaktive stoffer.
Du får indblik i sammenhængen mellem din kost, din fordøjelse, inflammation og dit immunforsvar. Og der gives praktiske kostråd til, hvordan du nemt kan tilføre vitale næringsstoffer til kroppen uden at bruge mange timer i køkkenet.
Funktionel Medicin stammer fra USA og er udviklet til de praktiserende læger, der ønskede en viden omkring kostens effekt i forhold til de kroniske livsstilssygdomme. Den tager udgangspunkt i at kroppen er ET og at du gennem kosten kan genskabe balance i organerne samt ”genopbygge” kroppen til mere vitalitet.
MediYoga
Vi gennemgår et skønt yogaprogram: Ro og balance samt ny energi.
Vi skal gennemgå MediYoga og åndedrætsøvelser som du aktivt kan bruge i din hverdag – både til brug i perioder hvor tempoet er højt og du har brug for at kunne skabe små pauser med ro – men også i denne vintertid, hvor energi niveauet ofte kan være lavt.
MediYoga er en svensk udviklet yogaform baseret på forskning. MediYoga er for alle: øvelserne kan udføres siddende på gulvet eller på en stol – samme effekt. Et program består af åndedrætstræning, simple fysiske øvelser, afspænding og meditation.
MediYoga afholdes af skønne Birgitte Aaselund, som til daglig driver YogaFriend på Østerbro i København. Birgitte har mange års erfaring med MediYoga og afholdelse af retreats.
Dagens program
09:00 Ankomst & Velkomst (her serveres en greenie)
09:30-11:00 MediYoga
Pause
11:30-13:00 Oplæg om kost/funktionel medicin
13:00-14:15 Lækker vegetarisk frokost & frisk luft med mulighed for egentid eller fællesskab
14:15-14:45 Praktiske køkken fif til at forkæle din krop på en nem måde
Lille pause
15:00-15:20 Lille mindfull øvelse
15:20-16:00 Afrunding med rawfoodkage & te
Adresse
Kirsebærgården
Slettermosevej 15, Nakke
4500 Nykøbing Sjælland
Pris
2000,- kr. (med mulighed for betaling i 2 rater á 1000 kr.)
Vi vil glæde os til at have dig med til denne skønne dag i Odsherred. Du behøves ingen forkundskaber til yoga for at kunne deltage.
Kærlig Hilsen Birgitte & Pernille